Ny børnebog: Kiwi & Kiks

I weekenden var jeg og børnene til et blogger-event i Byens Forlag på Istedgade i København. De har lige udgivet Kiwi og Kiks, som er en rigtig skøn børnebog. Den handler om pigen Kiwi, som rigtig gerne vil være storesøster. Det er noget stort set alle børn, som ikke har søskende endnu, kan relatere til. Den er rigtig sjovt skrevet med en masse gentagelser med specielt en sætning. Illustrationerne i bogen er lidt skæve og grumsede i farverne, hvilket er virkelig betagende. Og så er hele bogen meget spændende og dragende på samme tid.


Mine tvillinger er vilde med den. Og vi har nu i en uge læst den hver aften som godnathistorie. Vi elsker at læse hos os, specielt bøger med rim, remser og sjove ord. Tror helt sikkert på at højtlæsning fremmer børns sprog og udvikling generelt, men det er også bare en rigtig dejlig måde at være sammen på❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *